Har I fastlagt strategien for, hvordan jeres virksomhed skal arbejde med bæredygtighed ?
Det er faktisk ikke så svært at komme i gang, men gør jer nogle overvejelser inden. En bæredygtig virksomhed handler om skabelse af profit, maksimere performance og styre risici imens man passer på både miljø og mennesker. Og der er flere strategiske veje og værktøjer, der kan tages i brug.
🌍 Vil I for eksempel læne jer op ad de 7 verdensmål og finde ud af, hvilke I skal arbejde med ?
🌍 Vil I tage udgangspunkt i dét I allerede gør, fastlægge tal for status, arbejde videre derfra og sætte nye mål ?
🌍 Går I certificeringsvejen ?
🌍 Læner I jer op ad Code of Conduct ?
🌍 Kigger I på trends og behov hos jeres interessenter ?
🌍 Eller går I måske i gang med at analysere jeres værdikæde ?
Alle veje er rigtige og kan ’føre til Rom’, men find ud af, hvad der er det bedste startpunkt for jer ifht, hvordan I ellers arbejder med strategi og implementering af aktiviteter.
Jeg vil gerne slå et slag for det bæredygtige lederskab, som er forudsætningen for at komme godt fra start, godt i vej og godt i mål. Tænk over ordet bæredygtighed. Det handler om at bære noget dygtigt:
💡 For virksomheden skal vi sikre, at strategien lever op til lovgivningen, at den er ansvarlig, langsigtet og holistisk. Om få år bliver det for SMV’er lovpligtigt at bæredygtighed er en fast del af agendaen.
💡 Lederskabet handler om sammenhæng og følgeskab. Hvordan opnår vi en organisation, der engageret bakker op om strategien og forandringerne, mens der samtidig er en sund balance i ressourceforbrug ?
💡 For én selv er det vigtigt at kende sine værdier, passion og grænser. Hvordan kan man selv gå forrest (eller gå med) på en autentisk måde og samtidig være opmærksom på, at man ikke overforbruger af sin egen energi ?
Der kan være meget at tænke over, men at skabe en bæredygtig virksomhed er et must i disse tider. Det er samtidig både spændende og medrivende og en differentiator for, hvordan jeres virksomhed bliver set på af medarbejdere, kunder, partnere, investorer osv.