Værdistrøms analyse (VSA) - et stærkt værktøj til optimering🚀

Jeg har lige afholdt en VSA-workshop for en stor virksomhed, der har vokset sig meget større på kort tid og med en hastighed, der ellers mest er forundt succesfulde start-ups💵💰💹

Kender du det værktøj: Værdistrømsanalyse ?
Hvis du er leder i en vækstvirksomhed og ikke kender VSA, så læs med her🤓

Det er nemlig et super stærkt værktøj til hurtigt at opdage, hvor i jeres arbejdsgange (værdistrømme), der er behov for at optimere og ændre noget, så I får et bedre flow, mindre spild/mindre frustration/færre ventetider og et bedre/højere/hurtigere output💡

Til en VSA samler man en gruppe medarbejdere - dem, der indgår i den forretningsgang, man vil sætte under lup. Det kan være i Salg, Produktudvikling, Produktion, Marketing - ja, alle forretningsgange.

Først inddeler man en tavle eller et langt stykke rullepapir i vandrette 'svømmebaner', og hver bane får et afdelings- eller rollenavn.

Herefter gennemgår man processen, som den er idag med aktiviteter, leverancer og beslutninger. Jeg bruger post-its til dette (de kan flyttes rundt), og de forskellige post-its sættes i den bane, hvor afdelingen er ansvarlig for aktiviteten.

I gruppen arbejder man sig kronologisk frem igennem processen. Under dette arbejde vil der højst sandsynlig opstå diskussioner om, hvordan det burde være. Skriv dette på en ny farve post-it og parkér den i første omgang.

Når hele flowet er kortlagt, er det tid for gruppen at se på tavlen og drøfte forbedringer. Disse handler oftest om opgave-ejerskab, afhængigheder, ventetider, spild, rettidighed i input og review osv.

Nu genbesøger man sin P-plads fra før, og de nye forbedrings post-its sættes på tavlen/papiret, så man kan se procesændringerne og hvor de optræder.

En VSA kan være klaret på 1 dag, og den tidslige investering er lynhurtigt tjent hjem på de nyfundne forbedringer💰

Det stærke i værktøjet er, at de relevante medarbejdere i processen deltager og dermed føler involvering og tager ejerskab for ændringerne.

Dermed skal der i en mindre virksomhed ikke bruges ekstra tid på information, stakeholdermanagement, buy-in mv. I en stor organisation er det typisk en lidt længere proces at få gennemført beslutninger, men værktøjet er utrolig stærkt til at afdække uhensigtsmæssigheder og vise, hvordan der kan optimeres.

På internettet kan man finde flere informationer om VSA.
Det er væsentligt at have en person til at facilitere dagen.

Held og lykke med jeres optimeringer🤞🤞

Forrige
Forrige

Her er de gode råd jeg giver til vækstvirksomheder✨

Næste
Næste

Kan man lave en forretnings strategi på 2 A4-sider ?🤔